elsker de grønne
❤️ Click here: Elsker de gr?nne lunde
I dette forår er det igen den danske natur, der får os til at nynne med på „Oh store Gud. « Man kunne kalde det næsten bespotteligt at bruge så stærke ord og tolke så stærke følelser til et stykke land, der dog kun er en ydre ting, og sådan vil nok mange tænke. Et par år senere komponerede Albert Møller den nuværende melodi.
Han var vokset op i egnen ved Nødebo og Esrum Sø. Formålet med denne støtte er indirekte og historisk — den tidligere støtte er blevet kapitaliseret, hvorved jordpriserne er hævet betydeligt. Det spirer, vintergækker, erantisser, krokuser, tulipaner, påskeliljer og pinseliljer myldrer op af jorden. Jeg elsker de grønne lunde Tekst: Johannes Helms, 1873 Melodi: Albert Møller, omkring 1876 Jeg elsker de grønne lunde med tonernes vuggende fald, jeg elsker de blanke sunde med sejlernes tusindtal.
elsker de grønne - Mads Lidegaard er forfatter til en række artikler om danske sange, der vil blive bragt i løbet af sommeren i Kristeligt Dagblad. Gennem århundreder har danske forfattere, politikere og kulturpersonligheder prist deres fædreland lunde portrætbøger, erindringsbøger og essaysamlinger.
En pris til det danske forår. For første gang i 13 år oplever min kone og jeg et dansk forår. Mens vi boede i Grønland havde vi ikke mulighed for at være i Danmark i marts-april-maj og var derfor afskåret fra at opleve, hvordan livet vender tilbage i naturen i Danmark. Vi var heldige et par gange at være i Danmark i slutningen af maj og fik en smagsprøve på det danske forår, men mere blev det ikke til. Og vi savnede det ikke, mens vi levede i Grønland. Traveture i de danske bøgeskove var erstattet med hundeslædeture udover de store vidder, traveture i fjeldet og sejlads blandt de majestætiske isbjerge, der rejste sig som katedraler over vandoverfladen og kunne skimtes dybt under vandet. Somme tider oplevede man dem i 3 dimensioner, højt over vandt, dybt under vandet og spejlende i vandoverfladen – og måtte gang på gang bryde ud i sangen: „Oh, store Gud, når jeg dit værk beskuer. “ En sang som for os tidligere hørte bøgeskoven og de danske marker til. Nu har vi så igen oplevet et dansk forår – og først da går det op for os, at vi nok alligevel har savnet det. Det er vidunderligt at opleve, hvordan naturen vækkes til live. Det spirer, vintergækker, erantisser, krokuser, tulipaner, påskeliljer og pinseliljer myldrer op af jorden. Anemonerne dukker op og dækker skovbunden som et tæppe. Bøgen springer ud og det grønnes overalt. Fuglestemmerne stemmes til lovsang. Redebygningen går i gang. Livet vækkes til live. Og vi har nydt det i fulde drag og vi har glædet os over Guds skaberværk. Hvor Gud dog er stor! Og det er den samme Gud, der sendte sin søn til frelse for os. Det er den samme Gud, der sendte os Helligånden. I dette forår er det igen den danske natur, der får os til at nynne med på „Oh store Gud. “ Men også J. Helms vidunderlige sang „Jeg elsker de grønne lunde“ dukker op, når vi færdes i naturen i Danmark. Den sang siger bare så meget om vores dejlige fædreland og så slutter den med at sige: „Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag: end er der en Gud for oven, der råder for Danmarks sag. “ Det er for mig ufatteligt, at det ikke netop er „Jeg elsker de grønne lunde“, der er Danmarks nationalsang.
I Danmark er jeg født ved DRs pigekor
Derfor blev landbrugsstøtten udformet, så den støttede produktionen. Denne krig nedbrød nok den sidste rest af nationale stormagtsdrømme og virkede langt mere lammende end tidligere tab. Derfor blev naturen også et udtryk for hende og omfattet med de samme stærke følelser. Hvem ville nogensinde kalde Danmark »Far Danmark«. Gennem århundreder har danske forfattere, politikere og kulturpersonligheder prist deres fædreland lunde portrætbøger, erindringsbøger og essaysamlinger. Jeg elsker de grønne lunde med tonernes vuggende fald, jeg elsker de blanke sunde med sejlernes tusindtal. Det bliver nok svært at få en signifikant forøgelse af EU-budgettet igennem i den nuværende note, hvorfor landbrugsbudgettet næppe bliver hævet. Sådan starter en sommersang — og omkring 150 år elsker de gr?nne lunde at danske Johannes Helms skrev sangen i 1873, synger EU-Kommissionen med i sit udspil til en ny landbrugspolitik. Han ser de brede sletter og kommer på stranden inden han ender og slutter sangen af i skoven. Men end er der met i skoven, højt bølger det røde flag, end er der en Gud for oven, der råder for Danmarks sag. Jeg elsker de brede Sletter I Sollysets Sommerpragt, I Vinterens Stjærnenætter Bag Snetæppets Juledragt. Jeg elsker hver dal, hver banke, med kornets bølgende flugt, hvor flittige hænder sanke af arbejdets gyldne frugt.
